Thorning er et godt bud som formand for EU-Kommissionen
Er statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) den kommende formand for EU-Kommissionen?
Spørgsmålet har længe floreret her i Bruxelles, men vist mest i Danmark. Ikke desto mindre, så har jeg haft en tilbøjelighed til at tro på det. Det ser ud til, at hendes troværdighed og popularitet som statsminister er vældigt skadet. Og jeg tvivler på, at hun nogensinde bliver så populære, som Anders Fogh-Rasmussen (V) eksempelvis var.
Nu har en af Financial Times EU-korrespondenter, Joshua Chaffin, på deres fælles blog nævnt hende som en mulig formand for EU-Kommissionen. Bemærk, det er stadig ikke i papiravisen – stadig kun på bloggen, hvor de lægger stort og småt ud. Ikke desto mindre, så er Financial Times – eller kort og godt FT – EU-diplomatiets hofavis. Der er dog stadig tale om spekulation (Opdatering: Politiken har et interview med Joshua Chaffin, hvor han klart fortæller, at der er tale om spekulationer).
Men Thorning-Schmidt kan ikke på samme måde som forgængeren Anders Fogh benægte sit kandidatur og så alligevel hapse den internationale toppost. Hun ville være nødt til at være meget mere åben om sit kandidatur. Det vil blandt andet EU-Parlamentet, som lige nu arbejder på at kære sine spidskandidater i stilling i siden godkende EU-Kommissionen, kræve. Dét taler imod, at hun vil forsøge at få posten. Det vil være vanskeligt for hende at blive på posten som statsminister, når alle ved, at hun er på vej ud af landet.
Jeg har en del gange spurgt andre Bruxelles-folk, om de mener, at Helle Thorning-Schmidt kan blive formand for Kommissionen. Hver gang har jeg fået et nej. Dem, jeg har spurgt, har været langt mere erfarne end mig. De har haft tre argumenter mod, at hun bliver formand. Ét, hun har ikke nok erfaring som statsminister. To, hun er socialdemokrat, og det er pt. de kristenkonservative, EPP, og de borgerlige, der har flertallet i EU-Parlamentet. Tre, hun kommer fra et forbeholdsland.
Men men men, den nuværende formand, Jose Manuel Barroso, var faktisk kun premierminister i Portugal i et par år, før han drog til Bruxelles. Og inden valget af ny EU-Kommission vil der have været valg til EU-Parlamentet. Ja, socialdemokratiet klarer sig dårligt for tiden i Europa, men meget kan ske på to år – i en krisetid. Og at vi har forbehold, vil ikke tælle stort. Storbritannien har forbehold. De fik Ashton på posten som EU’s udenrigsrepræsentant. Det vigtigste vil være, at hun kan varetage et samlet EU’s interesser.
Hvad så? Har Helle Thorning-Schmidt det, der skal til? Ja, jeg mener, hun er et godt bud som formand for EU-Kommissionen.
- Hun er populær i EU-Parlamentet, hvor hun selv har siddet.
- Hun er en kvinde.
- Hun taler flydende fransk.
- Hun kommer fra et lille, kompromissøgende land.
- Hun har vist, at hun kan sætte sig politisk mål og træffe upopulære beslutninger, hvilket pengelandene vil bifalde.
- Hun har under det danske EU-formandskab udvist god takt og tone med fine resultater – alt taget i betragtning.
- Hun kan holde tungen lige i munden og lytte til vigtige partnere.
- Hun kan tale papegøjesprog.
Alle disse egenskaber passer fint til en kommissionsformand. Hun har til gengæld ikke vist meget af det politiske mod og ligefremhed, som mange EU-kommentatorer har savnet hos Jose Manuel Barroso. Han anklages for at lade sig føje af de store lande i stedet for at slå et slag i den politiske bolledej, og Helle Thorning-Schmidt kan meget vel vise sig at have samme tilgang som formand for EU-Kommissionen.
Spørgsmålet er dog, om det tæller ned ved de store EU-lande, der har det største ord at sige. Da de skulle vælge formanden for Det Europæiske Råd faldt deres valg på en uanseelig regeringsleder, Herman Van Rompuy, fra det lige så uanseelige land Belgien.
