Den der bruger fredskortet har tabt

Når du kaster dig ud i en politisk diskussion, så lad være med at sammenligne din modstander med nazisterne. Hvis du først har gjort det, så har du tabt diskussionen. Sådan lyder den gyldne regel.

På samme måde, så er det fuldstændig udelukket, at du i dag kan bruge EU som fredsprojekt for yderligere EU-integration. Jeg har hørt nogen bruge argumentet, men det er ikke længere validt.

Jeg mente, det ville være fornuftigt at nævne i forbindelse med, at EU har fået fredsprisen. Nogen kunne jo føle sig fristet.

Derudover vil jeg anbefale Uffe Ellemann-Jensens blogindlæg om nobelprisen. Jeg synes, det er opsigtsvækkende, at han nærmest kan tolkes som at tale for et EU i flere hastigheder. Mange danske EU-tilhængere har kæmpet imod flere hastighede. Argumentet er, at unionen risikerer at blive et kludetæppe af forskellige regler og ikke en ægte, samlet blok. Men det er også fordi, de frygter, at Danmark vil lægge sig i periferien med vores forbehold – og dermed miste indflydelse.

Men hvis en herre som Uffe Ellemann-Jensen skifter holdning (er faktisk usikker på hans tidligere holdning om flere hastigheder), så kan det være et tegn på et skifte – og han kan jo også overbevise andre indflydelsesrige politikere og embedsmænd.

Se bare hans kommentar her:

Derfor må fredsprisen være en påmindelse om, at opgaven ikke er løst. Der er ingen grund til at henfalde til selvtilfredshed, så længe der er lande i Europa, der har brug for hjælp til at udvikle stærke demokratiske strukturer.

Fredsprisen vil også være et skulderklap til dem, der arbejder for at styrke samarbejdet i EU så institutionen kan komme gennem den aktuelle krise. For et forstærket samarbejde er en nødvendig forudsætning for, at den fælles valuta kan overleve sin tillidskrise.

Der er udsigt til, at tendensen til et EU i “flere hastigheder” vil blive forstærket.

Leave a Reply


Switch to our mobile site