Det magtfulde EU-formandskabs demise

De magtfulde EU-formandskabers tid er slut.

Det er konklusionen i en artikel fra Altinget.dk (gemt bag en betalingsmur, har desværre ikke selv læst den). Samme konklusion måtte jeg kedeligt gøre mig for et halvt års tid siden.

Jeg var stødt på en videnskabelig artikel fra 2010 i European Union Politics fra Deniz Aksoy (nu tilknyttet Princeton). Hun mente at have kvantitativ data, der sagde, at EU-formandskaber vandt penge hjem til deres eget land, hvis de havde formandskabet under budgetforhandlinger, enten ved den syvårige budgetramme eller ved de årlige budgetforhandlinger. Men ak. Hun ville ikke give et interview og relativere sin forskning til det danske EU-formandskab. Casper Ravnsted-Larsen, som jeg arbejdede sammen med dengang, interviewede ligeledes flere danske forskere, der mente, at artiklen enten ikke gav mening – eller var udvandet af Lissabon-traktaten. Vi lod historien ligge.

Siden har Petya Alexandrova og Arco Timmermans med en ny, videnskabelig artikel i European Journal of Political Research slået samme konklusion fast:

“The findings suggest that having the Presidency does not provide a de facto institutional advantage for agenda setting power for any of the countries in the sample.”

Et udmærket eksempel er det danske EU-formandskab, der egentlig havde planer om store ambitioner på det grønne område. Det endte ikke med meget andet end dét, som EU-formandskabet alligevel ville have handlet om, primært den planlagte vedtagelse af energieffektiviseringsdirektivet.

Hvad skyldes det, at det bliver sværere for et EU-formandskab at sætte sin egen agenda? Det skyldes den voksende kompleksitet. Med flere lande i klubben og et større lovgivningsområde, så har EU-formandskabet et mindre manøvrerum end før. Det er i hvert fald mit bud.

 

2 Responses to “Det magtfulde EU-formandskabs demise”

  1. Rasmus Nørlem Sørensen Says:

    Det er vel også vigtigt nok, at traktaten efter Lissabon fordrer, at halvdelen af møderne holdes i Bruxelles – samt at en del af formandskabets opgaver er overtaget af den allerstedsnærværende Hermann van Rompuy i sin egenskab af præsident for Det Europæiske Råd.

  2. Filip Schwartz Kirkegaard Says:

    Ja, det er klart, det også spiller en rolle. Det kunne jeg godt have nævnt. Af mere aktuelle forhold, så har finanskrisen også domineret rigtig meget. Med så store problemer med arbejdsløshed etc. er der mindre manøvrerum til at sætte egne agendaer.

Leave a Reply


Switch to our mobile site