En god grund til at Storbritannien bliver i EU

Jeg er i gang med at læse manifestet “For Europe!” af Daniel “Danny” Cohn-Bendit og Guy Verhofstadt. Det er de mest højtravende føderalister i EU-Parlamentet, måske kun med EU-Parlamentets formand Martin Schultz som ligemand.

Der står meget pladder i det manifest. Eksempelvis at Europa mister 200o års historie, hvis EU ikke udvikler sig, og at Europa bryder sammen, hvis eurozonen bryder sammen.

Men på et felt har de helt ret: Det er patetisk af Storbritannien og Frankrig, at de forsøger at holde fast i eksempelvis deres plads i FN’s Sikkerhedsråd i stedet for at give EU en stemme der. Deres reelle magt står ikke mål med den formelle magt, de har i Sikkerhedsrådet. Det er med til at svække de internationale institutioner, når magtfordelingen ikke stemmer overens med virkeligheden.

Og tænk lige over det: En reform af FN eller FN’s Sikkerhedsråd kommer før eller siden. Vil Storbritannien have en plads i det nye Sikkerhedsråd? Kun hvis de er medlem af EU. Storbritannien skal nok blive som medlem af EU.

Leave a Reply


Switch to our mobile site