Briterne er bare mere skeptiske – ikke kun over for EU

Lige nu spørger mange sig selv: Hvorfor er så mange briter opsatte på at komme ud af EU?

Et klassisk svar er: De tror, at Storbritannien stadig har en del af fortidens emperiemagt og derfor sagtens kan klare sig selv. Eksempelvis peger mange “eurosceptics” på koloniorganisationen Commonwealth som en mulig, voksende eksportplatform.

EU-bloggeren Jon Worth taler denne uge for en anden, mindre udbredt tolkning: At briterne har en generel skepsis for autoriteter – ikke blot over for EU, men også over for det nationale parlament i Westminster!

“Add to this that trust in political parties and governments in the UK is below the EU average (table in the middle of this post), election turnout is 20% lower than the western European norm, and turnout even hit a new low of just 18% at the recent Manchester Central by election. Democratic Audit warns that political equality is ‘widening rapidly’ in the UK. I also recently read (but can’t find the source) that the UK ranks 25th of 27 EU Member States for party political membership per capita.”

Hvis briterne end ikke stoler på deres egne politikere og medier – hvorfor skulle de så stole på politikerne nede i Bruxelles?

Pointen er god – jeg har også selv haft en overbevisning om, at der må være et særligt gen i den britiske folkekultur, der er skyld i den udprægede skepsis over for EU. Landet har en stolt, demokratisk tradition og har nogle af historiens største, politiske tænkere i sin stald. En frygt for at tabe denne tradition er naturlig.

Et eksempel på en indflydelsesrig EU-skeptiker, der kan tilsiges at være en eksponent for denne mistillid over for autoriteter, er den konservative Dan Hannan. Han betragter sig selv som en tilhængere af “localism” – det kan du læse mere om på Wikipedia.

 

2 comments on this post.
  1. Peter:

    Ofte finder man det bedste svar, ved simpelthen at spørge briterne selv. Derfor køber jeg ikke emperiemagt-argumentet. Det er også et argument der oftest kommer fra folk, som ikke kan lide briterne.

    Det andet argument er bedre. Og det bør udvides. For det er ikke blot skepsis over for enhver statsmagt. De er jo trods alt mere skeptiske over for EU end over for Westminster. Svaret er, tror jeg, at briterne har en historisk funderet mistillid til Centraleuropa, som særligt bunder i, at Centraleuropa har været meget mere tilbøjelige til politisk ustabilitet, ustabil økonomi, planøkonomi, stort stat osv.

    Så der er en politisk modstand som er historisk funderet, som giver sig udslag i skepsis mod EU.

    I forlængelse af det føler mange briter et større tilhørsforhold med eksempelvis USA – og det gælder både de konservative og Labour, som vi jo så med eksempelvis Blair.

  2. Filip Schwartz Kirkegaard:

    Godt indspark, Peter. Især din pointe med, at det er bedst at spørge briterne til råds. Det er da også derfor, at jeg med interesse læser Jon Worths analyse. :-)

    Det er også en god pointe, at mange flere forhold spiller ind. Men jeg synes nu, at det er værd at bemærke, at vi andre også på mange måder adskiller os fra resten af Europa. Hvorfor er det lige, at briterne i så høj grad er EU-skeptiske? Her tror jeg, at det er nogle megatrends, man bør pin-pointe. Her tror jeg, at deres empirietid og generel autoritetsskepsis er de største.

    I øvrigt: Ingen ved deres fulde fem i Storbritannien vil hævde, at de stadig har empiriemagt. Omend vil jeg dog alligevel tillade mig at tolke på, at den gamle identitet stadig spiller en rolle – ligesom sejren i Falklands-krigen, deres plads i Sikkerhedsrådet, alliancen med USA og andet nok også spiller ind.

Leave a comment