Derfor blev internetinfrastrukturen slagtet

Vinder eller taber? Det kommer an på, hvordan du læser tallene. Det kan siges om EU’s budgetramme for 2014-2020, hvor der er så mange tal og potentielle scenarier, at du kan dreje tallene, som du vil. Se bare på Morten Messerschmidt, der nu forsøger at male et billede af Danmark som taber, selv om Helle Thorning-Schmidt fik sin bebudede milliardrabat. For som Morten Messerschmidt siger, så stiger Danmarks bidrag jo til EU-budgettet jo alligevel!

Men hvis vi skal finde en indiskutabel taber, så er det helt klart, at Neelie Kroes, EU’s hollandske Kommissær for Den Digitale Agenda (ja, fantastisk titel, ikke?), må være godt og grundigt deprimeret denne weekend.

Nuvel, hun fik en milliard euro (7,5 milliarder kroner) til udvikling af IKT-infrastrukturen i Europa fra 2014 til 2020. Det er første gang, at EU får et  budget til internet- og telelinjer under infrastrukturpuljen.

Men IKT-delen blev slagtet i forhold til EU-Kommissionens forslag. Fra at starte på 9,2 milliarder euro endte det med en sølle milliard, altså lidt over 10 procent af udgangspunktet. Fordelt på syv år. Fordelt på 28 medlemslande. De penge får du altså ikke mange fiberlinjer for i Vestjylland eller i knapt skimtelige alpelandsbyer.

I forslaget var transportpuljen den største, mens energi- og ikt-delene var knapt halvt så store. Men de to mindre puljer fulgtes i størrelse langt hen i efterårets forhandlinger, nedskæring efter nedskæring. Men til allersidst fik ikt-delen skåret langt mere. Transportpuljen landede på 13,2 milliarder euro, energi på 5,2 milliarder og IKT helt nede på en milliard euro.

Hvorfor skulle IKT-delen slagtes langt mere end de to andre budgetposter? De forskellige lande har haft forskellige baggrunde for deres accept af blodbadet, men her er mine bud:

  • Læg mærke til navnet: Connecting Europe Facility. Den hedder ikke Connecting Europeans Facility. Det er meningen, at CEF skal dække den grænseoverskridende infrastruktur. På IKT-området er det største problem internt i landene, altså internetudbredelsen i landdistrikter eksempelvis. Hvorfor dækkes det så ikke af regionalstøtten, har mange sikkert spurgt sig? Det bliver faktisk muligt at bruge regionalstøtte til udbredelse af internetlinjer, men EU-Kommissionen har ikke lagt op til, at det skal være en del af det danske regionalstøtteprogram, så det kommer nok ikke til at ske herhjemme – ligesom Danmark har afstået fra at bruge regionalstøtte på internetudbredelsen i denne periode.
  • IKT-delen er en helt ny budgetlinje. Det er basal logik, at det er nemmest at fjerne noget, som ingen endnu har fået.
  • Du husker godt, da gamle østeuropæere døde af kulde i deres eget hjem i 2008? Det skyldtes en strid om Ruslands betaling for brug af Ukraines gasledninger til transit. Du har også godt lagt mærke til, at alle snakker om, at Danmark skal kunne sælge el til Europa, når det blæser meget og importere, når møllerne står stille? Der er simpelthen størst fokus på energi på grund af grøn omstilling samt afhængighed af andre landes fossile brændstoffer. Det er et problem, der skal løses. Udbredelsen af hurtige internetlinjer i højere grad som udvikling af samfundet, ikke et problem.
  • Mange lande mener i bund og grund, at udbredelsen af internetforbindelser bør være markedsdrevet. Det er eksempelvis grundholdningen hos den danske regering.

 

Opdateret lørdag d. 9. februar kl 14.35: 
Neelie Kroes har netop tweetet et blogindlæg med reaktion på topmødet. Hun er skuffet, siger hun, over, at IKT-delen af CEF’en kun bliver på en milliard euro. Beløbet er så småt, at det ikke kan bruges på at udbrede internetforbindelser, men kun bruges på at “digitale tjenester”. Det bliver spændende at se, hvad det konkret betyder – er det udbredelsen af telemedicin-løsninger, eksempelvis? Der findes også andre programmer, der støtter sådanne tjenester, så nu bliver det spændende at se, hvordan Kommissionen vil tilpasse og fokusere dem.

Leave a Reply


Switch to our mobile site