Barroso og f-ordet

Det korte resume:

Denne uge har et britisk medie spredt frygt og forfærdelse blandt EU-skeptikere med en artikel om, at Barroso ønsker en føderation inden for få år. I virkeligheden brugte Barroso ikke F-ordet. Det tyder på, at han siden september måneds State of the Union, hvor han klart udtrykte støtte til tanken om en føderation af nationalstater, har skruet ned for retorikken.

Det laaaange indlæg:

I den forløbne uge blev én artikel spredt heftigt over Twitter. “Federal Europe will be ‘a reality in a few years’, says Jose Manuel Barroso,” lød overskriften i artiklen af Bruno Waterfield hos The Telegraph.

Men bid mærke i én ting. Kun ‘a reality in a few years’ står anført som direkte citat af EU’s kommissionsformand. Resten, vendingen “federal Europe”, er forfatterens egne ord. For f-ordet bliver faktisk slet ikke nævnt i talen, Opening keynote speech at the Conference on the Blueprint for a deep and genuine EMU, som artiklen omhandler.

Bruno Waterfield er bestemt ikke dum. Tværtimod. Hvad kan så få ham til at driste sig til at putte f-ordet ind i ikke blot overskriften, men hele artiklens vinkel? Bruno Waterfields ræsonnement må være: Barroso siger, at alle muligheder er åbne, og eftersom Barroso mener, at en føderation er målet, så er det dét, han hentyder til.

Personligt havde jeg fulgt EUobserver.coms mere kildetro overskrift: “Political science fiction’ to become reality, Barroso says“.

Men hvorfra ved Bruno Waterfield så, at Barroso ønsker en føderation? Det ved han, fordi Barroso selv har sagt det. Bare et halvt år tidligere. I talen State of the Union i september 2012 i EU-Parlamentet sagde Barroso:

“I dag opfordrer jeg til at skabe en føderation af nationalstater. Ikke en superstat. En demokratisk føderation af nationalstater… Det handler om Unionen med medlemsstaterne, ikke imod medlemsstaterne… Og det var med velberådet hu, at jeg sagde en føderation af nationalstater, fordi vi i disse turbulente og urolige tider ikke bare må overlade forsvaret af nationen til nationalister og populister…,” sagde Barroso dengang.

Modsat Waterfield ville jeg nok denne gang have bidt mærke i, at Barroso i sin nye tale, som han afleverede tirsdag, ikke nævnte F-ordet. Har Barroso skruet ned for retorikken? Har det mon noget at gøre med, at den EU-skeptiske strømning gør den engelske kanal bredere og truer med at skære Storbritannien (eventuelt minus et selvstændigt Skotland) helt ud af EU? Og at selv Tyskland nu har fået et EU-skeptisk parti, Alternative Für Deutschland?

Eller måske har nogen mindet Barroso om, at Forfatningstraktaten først gled ned, da den ikke længere hed noget med forfatning og samtidig havde fået slettet fælles hymne, motto og flag?

Måske ønsker Barroso ikke, at valget til EU-Parlamentet i maj 2014 kommer til at handle om for eller imod en EU-føderation? EU-Parlamentet har tidligere forsøgt at dreje valgtemaerne over på politisk indhold frem for “for eller imod” EU. Den linje vil de fortsætte næste år ved at arbejde for, at hver politisk gruppe fremsætter deres egne kandidater til posten som formand for EU-Kommissionen. Denne plan ønsker Barroso måske ikke at spænde ben for yderligere, end han allerede har gjort ved at love et ideer til traktatændringer inden valget.

Ikke desto mindre er Barroso stadig føderalist. Et par dage senere, torsdag, under talen “Speech by President Barroso at the State of the Union conference: Restoring confidence“, brugte han igen f-ordet, dog i en bibemærkning:

Speaking now of Italy, I was very positively impressed by the strong European commitment of Prime Minister Letta with whom I share the ambitious view on a federal future for Europe and a clear support to the community method.

 

 

Leave a comment