Archive for the ‘Den finansielle sektor’ Category

Det er nu lidt sjovt…

Tuesday, October 9th, 2012

…at se, SF’eren Emilie Turunen juble over, at 11 EU-lande vil indføre en skat på finansielle transaktioner. Hernede repræsenterer hun Den Grønne gruppe i EU-Parlamentet på området. Men i Danmark er hendes regering imod.

Det er dejligt at se, at medlemmerne i EU-Parlamentet kan have andre holdninger end deres hjemlige politikere. Men det er faktisk en problematik, der har skabt problemer i visse partier. Nogle EU-parlamentarikere glemmer måske ligefrem baglandet derhjemme og får holdninger, der ikke nødvendigvis repræsenterer deres vælgere.

Læs hele pressemeddelelsen fra Greens (med Turunen som afsender) ved at klikke:

(more…)

Kapitalkravene, paradokserne – og kunsten at sætte gang i væksten

Tuesday, May 1st, 2012

Det er en generel betragtning, at en af de allerstørste forhindringer for at få gang i væksten i Europa er at få sat skub i investeringslysten hos private og bankernes risikovillighed. Det siger lokale erhvervsdrivende, der må gå slukørede hjem fra et møde med den lokale bankrådgiver. Og det siger erhvervsorganisationer, konsulenter, diplomater og politikere.

Derfor er et citat som nedenstående ret så spøjst.

“Det handler om, at bankerne skal polstre sig i sunde tider, til når det bliver dårlige tider.”

Udtalelsen kom fra økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (V) under en briefing her til aften, tirsdag. Der var fem danske journalister, der trodsede 1. maj og det afsindigt lækre forårsvejr i Bruxelles for at blive briefet om morgendagens ekstraordinære ECOFIN-møde. Margrethe Vestager virkede i godt humør, optimistisk og ikke sådan at slå ud. Der har ellers været nok bekymringer fra dansk side. EU-ministrene skal nemlig forhandle de kommende kapitalkrav til den finansielle sektor, og som velunderrettede læsere vil vide, så er både det danske realkreditsystem og de kortfristede, etårige F1-lån truet.

Men nok om de danske særbekymringer. Dette blogindlæg skal handle om paradokserne i forhandlingerne; som set af en lægmand. For det er jo netop ikke sunde tider lige nu. Det er trange tider, og alle siger, at der er brug for at blive sat skub i væksten. Samtidig lægger politikerne et pres på de europæiske banker, så de polstrer sig og bliver så forsigtige. Resultatet er, at ellers lovende vækstideer hos danske virksomheder dør hos den lokale bankrådgiver.

 

Paradoks #1

Det er altså første paradoks. Politikerne vil gerne have bankerne til at tage risici, men indfører nye krav, der får dem til at være mere forsigtige. De europæiske kapitalkrav er en implementering af de globale Basel III-regler. Egentlig skulle de kun gælde for de helt store, globale finanskoncerner (too big to fall), men i Europa har politikerne valgt, at de skal gælde for 800 finansinstitutioner fra hele kontinentet: Altså hele banden.

Ordet “banden” er valgt med vilje. For ovenstående hænger naturligvis sammen med banksektorens status som hele verdens prügelknabe. Politikerne har set, hvor galt det gik bankerne under finanskrisen og forsøger at undgå en lignende krise fremover. Derfor anser de reglerne for så vigtige, at de skal og må indføres. Margrethe Vestager er selv overbevist om, at der er politiske momentum for at få Basel III implementeret netop nu.

 

Paradoks #2

Det leder videre til næste paradoks. Normalt ville de fleste anse det liberale Storbritannien som den største forsvarer af finanssektoren. Det er jo landet, der kæmper indædt mod finansskatten. Men faktisk er det Storbritannien, der arbejder hårdest på at stramme kravene til den europæiske banksektor. Det skyldes, at de britiske skatteydere måtte punge ud med en gigantisk pose penge for at redde de britiske banker fra kollaps. Et bud er, at det kostede briterne mellem 11 og 13 procent af deres BNP at redde bankerne!

Samtidig er det sandsynligvis fra den franske præsident in spe – socialisten Francois Hollande – at man vil se angreb på kapitalkravene. Normalt ville man tro, at en socialist ville være mest opsat på at stille hårde krav til bankkapitalisterne. Men tværtimod kan det ses som en vækstfremmer i disse tider, at lade bankerne slippe for alt for stramme krav. Dermed kan de jo tillade sig mere. Margrethe Vestager blev stillet spørgsmålet af Børsens korrespondent – Jakob Klok – om hun oplevede, at der ville opstå krav fra “kontinentet” (Frankrig) om ikke at gå så hårdt mod bankerne. Margrethe Vestager svarede, at hun ikke oplevede, at anser det for at være en potentiel vækstmotor at “vende det blinde øje til bankerne”.

 

Paradoks #3

Næste paradoks, jeg vil nævne, er, at Margrethe Vestager tværtimod ser det som en “indirekte vækstkomponent” – hendes ord – at der er en sund finanssektor. Selvfølgelig har hun ret. Det er anerkendt, at en veludviklet finanssektor er vigtig for samfundet som helhed. Bankerne gør det nemlig muligt, at nogen kan satse: At virksomheder kan få finansieret udvikling og innovation. Men hendes problem er, at hendes “indirekte vækstkomponent” har et langt sigte. Og det er lige nu, at virksomhederne har svært ved at få finansieret deres ideer og derved sætte gang i væksten.

Margrethe Vestager pegede selv på, at der er brug for andre væksttiltag. De europæiske stats- og regeringschefer har tidligere bedt EU-Kommissionen kigge på, hvordan Den Europæiske Investeringsbank (EIB) kan hjælpe. Et middel kan være, at banken kan stille lån og garantier til rådighed for de europæiske banker. For nyligt sagde Tysklands bundeskansler Angela Merkel, at hun er åben over for at styrke EIB. Ifølge spanske El Pais er der også andre større planer for EIB. Det er dog anonyme kilder, der fortæller om planerne. De danske banker er dog generelt ikke interesseret i EIB’s tilbud. Det er blandt andet fordi, at de ikke ønsker  at låne penge af en politisk styret bank. Uanset hvad, så er det stadig sparetilgangen, der hersker. Derfor vil Margrethe Vestager – eller andre toneangivende politikere – snakke om at pumpe ekstra penge ind i økonomien via ekspansive, finanspolitiske tiltag.

 

Paradoks #4

Sidste paradoks er, at en udsættelse af vedtagelsen af de nye kapitalkrav ikke vil få finansinstitutioner til at slappe af. Tværtimod, siger Margrethe Vestager. Allerede nu polstrer bankerne sig på livet løs. Det er både nationale krav – Nationalbanken i Danmark stiller meget højere krav til likviditeten end tidligere – men også de kommende Basel III-regler, som bankerne forsøger at ruste sig mod. Jo tidligere, at bankerne har et sigte, et årstal og nogle håndgribelige krav, jo nemmere vil de derved have ved at planlægge og altså slappe af. Dermed foretager de mere langsigtede handlinger – hvilket forhåbentlig får dem til at sige ja til flere lån til vækstskabende projekter.

 

Det var mange paradokser. Godt, at jeg ikke er politiker. 


Switch to our mobile site